Udskæringer

Opskrifter

 

Velkommen til Lillebo trivselsgrise.

Frie-lege

Vores temmelige tilfredse trivelsesgrise går hele året ude i den frie natur. Allerede fra de er 1 uge gamle, tripper de i soens fodspor og graver i jorden. Ofte tager de en smuttur ind til naboen for at hygge og lege i kæmpeflok. Vores grise er glade krølle-på-halen-grise. De fodres udelukkende med økologisk foder og kløvergræs fra egne marker. Det giver rigtig god smag til kødet. Markerne sprøjtes ikke og gødes ikke med kunstgødning.

Ingen medicin, helt naturlige

Måden grisene vokser op på gør, at de er sunde og raske, så det ikke er nødvendigt med antibiotika og medicin. Det betyder også at vi passer på vores søer, de får kun grise 1 gang om året.

Føder i det fri

Grisene er født af frie, friske og fredelige søer, enten i deres hytter eller ude i græsset, hvis de har det bedre med det. Ingen restriktioner fra vores side.

Slagtning og kastration

Hannerne er 5 mdr. gamle, når de slagtes, for din behagelighed og grisenes trivsel. Vi ønsker ikke at du skal opleve at dit kød får ornelugt, derfor slagtes de inden de bliver kønsmodne.

Kom og oplev de frie grise

Du er altid velkommen til at kigge forbi og selv se, hvordan de har det. Bare du lige ringer i forvejen, så vi kan gå med dig rundt, der er myndighedsregler omkring svinepest og besøgene, der skal overholdes.

Pris

Har du fået lyst til at smage dette super lækre kød, sælger vi det i hele eller halve grovparterede grise til 75 kr./kg. ønskes finpartering lægges 200 kr. oveni prisen. En hel gris vejer mellem 40-60/kg.

Henvendelse til:

Email: Annette@Haagen.dk eller tlf.: 60833330. Kan kun besvare tlf efter kl. 18:00 og i weekender.

 

  Designed by: Lillebo design

© 2022